Museunge.

Nogle museunger i min have havde åbenbart mistet deres forældre og var kravlet op af musehullet i græsplænen for at finde frem til moderes mælk - de var helt hjælpeløse og apatiske og var kravlet op i desparation og sult.

Da jeg fandt dem var de døden nær af sult og udmattelse og spyfluerne flokkedes og satte sig på dem, som om de allerede godt vidste, at museungerne var ved at dø og de allerede nu kunne lægge deres spy/æg i museungernes kroppe!
Scenen var næsten som taget ud af en film, hvor man ser ådselgribbene kredse over det dødsmærkede dyr eller menneske. 
Her var det dog nogle museunger, som spyfluerne kredsede om.   

Jeg mandede mig op og skyndte mig at forevige deres dødskamp med nogle fotos og denne lille video af den ene musunges endeligt. Det tog kun nogle få minutter, så var den død.
I de sidste sekunder af videoen, ser man museungen give op og dø!

Naturen er barsk for dyrenes unger, når forældrene ikke er der mere. De museunger, som endnu ikke var døde aflivede jeg hurtigt.