Almindelig Rovedderkop (Pisaura Mirabilis).

Se denne video fra min have med en rovedderkop, som er almindelig i store dele af landet i forskellige typer plantevegetationer, hvor den jager andre insekter som bytte. 

Edderkoppen i videoen er en hun, som har sit ammespind med næsten levedygtige edderkoppeunger klar til at føre slægten videre og gøre haven usikker og dødsensfarlig for andre små insekter. 

Hannen adskiller sig fra hunnen i udseende, da den har nogle såkaldte store palper på forkroppen, som  er hannens sekundære kønsorganer, som han fylder med sæd, inden han går ud for at lede efter en hun. 
Hannen medbringer endvidere et fanget bytte på turen rundt efter en mage. Byttet giver han til hunnen inden parringen - så slipper han for selv at blive ædt (mange arter af hunedderkopper har for vane at fange og æde magen/hannen). 

Rovedderkopperne er tidligt fremme om foråret, undertiden mens der endnu ligger sne. Om foråret er det almindeligt at se rovedderkoppernes afskudte huder hænge mellem planterne på solrige steder.

Når et par har fundet sammen i forsommeren sker parringen, hvorefter hunedderkoppen lægger sine æg, som hun spinder ind i en stor kokon, som hun en tid bærer rundt i sine giftkroge.
Senere på sommeren sidst i juni/først i juli, spinder hun et stort ammespind, i hvilket edderkoppeungerne kommer til verden. 

På videoen kan man se de små unger krable rundt i ammespindet, som er spændt op mellem nogle hortensiablade. Moderen bliver ved spindet og forsvarer ungerne, til de er store nok til at klare sig selv og selv forlader ammespindet.
Hvis man finder et ammespind, kan man prøve at prikke forsigtigt til spindet med f.eks. et græsstrå. Ofte går moderen modigt til angreb på denne trussel. 
På videoen ryster jeg med bladene og moderen fistrer rundt under stor alarm - man kan tydeligt se moderens forsvarsmekanisme over for "angrebet". Hannen er ikke til stede ved ammespindet, da han straks ville blive hunnes bytte.

Rovedderkopperne laver altså ikke fangstnet, men jager og fanger byttet med sine ben og bedøver dræber det med sine giftkroge. Edderkoppen har alligevel god nytte af sine spindeevner - uden dem intet ammespind og ingen unger. 

Link til natursider: http://www.fugleognatur.dk/

Seneste kommentarer

29.06 | 08:07

Hej - det er antagelig en Duehale (Macroglossum Stellatarum). Du kan se den i mit galleri under menupunktet sommerfugle, hvor jeg har fotograferet den i min have (på en sommerfuglebusk).

29.06 | 07:43

Har for første gang nogensinde set en natsværmer om dagen,der kunne stå stille i luften som en kolibri,mens den stak snablen i mine baldrianblomster. Hvad er det for en? ca dobbelt så stor som en hum

03.01 | 20:35

hej morfar dine billeder er utrolige kh sigrid

Del siden