Fotogalleri med turens fugle fra Tyskland - Frankrig og Belgien

Min tur maj/juni 2013 gennem 5 lande i Nordeuropa.
 
Fra den 24. maj til den 17. juni 2013 foretog jeg ca. 3½ uges  historisk og natur baseret tur gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Luxemburg - en tur der blev på i alt 7080 kilometer. 
 
På turen  nåede jeg helt ud på Frankrigs og Bretagnes nordlige og vestlige del - Cap Finistere via Tyskland, Holland, Belgien til Frankrig, Picardiet, Somme-området, Normandiet, Cotentin, Bretagne og tilbage via Normandiet, Falaise, Somme-området, Bastogne, Ardennerne, Eifelbjergene  
og KZ-Lejren Bergen-Belsen syd for Hamburg.
 
Turen havde bl.a. som mål at opleve landenes natur og fauna, med især det nordlige og vestlige Frankrig som hovedmål for min store almene livslange naturinteresse.
Jeg fik gået en masse lange vandreture på de forskellige lokaliteter.
 
Der blev på hele turen tid og anledning til også at fotografere og filme - især fugle og insekter. Se alle disse i de 2 menupunkter med fotos og videoklip med fugle, insekter og andre dyr og planter.
 
Turens primære mål var dog mest centreret om min store interesse omkring Nord- og Vesteuropas historiske skuepladser under Første og Anden Verdenskrig og de forskellige landes krigshistoriske områder og regioner, herunder slagmarker, mindesmærker, kirkegårde og historien om udvalgte militærenheder og især en bestemt Skotsk-Canadisk soldats skæbne i 1916 i Belgien, Ypres-området under Første Verdenskrig.
 
Turens rute var planlagt i relation til de steder og områder som jeg havde størst interesse i at udforske og besøge.
 
Turens formål var ikke udelukkende at besøge typiske turistprægede steder, som borge, kirker, byer og andre af den slags seværdigheder. 
 
Men i det omfang tiden og logistikken tillod det, besøgte jeg dog flere interessante turistseværdigheder, herunder især en planlagt tur ned i en af Belgiens berømte 80 meter dybe og 17 kilometer lange grottegange - Grottes De Han,  
som ligger i den sydlige centrale del af Belgien lige i udkanten af Ardennerbjergene.
 
Ligeledes var planen også besøge byen Ypres i Belgien, som har nogle gode museer og domkirke m.m. Men undervejs nød jeg ofte de små byers stemning og liv - især de steder og byer hvor jeg havde mit telt slået op i flere dage. 
 
Der er flere hoved- og undermenupunkter hvor der også er fotos og videoklip af mere turistmæssig karakter. Især i menupunkterne: 2013 Belgien Ypres + Grottes De Han + 2013 Frankrig Foto + 2013 Tur Picardiet + 2013 Tur Cotentin + 2013 Tur Bretagne + 2013 Ardennerne + 2013 WW2 Hürtgenwald m.m. 
 
Turen forgik på feltfod med 1-mands telt og mad på et gasblus - kun 4-5 gange spiste jeg aftensmad på cafe/restaurant i de næsten 4 uger jeg var afsted.
 
Billederne i fotogallerierne og videoklippene nedenfor følger sådan nogenlunde min turs planlagte rute ud og hjem, herunder det tidsmæssige forløb.

Klik på billedet og der vises et større version, så man kan se enkeltheder - bl.a. på de viste landkort, hvor fuglene er fotogarferet.
 
God fornøjelse ...
 
Venlig hilsen
Tommy Dalnæs