Sortgrå Ryler.

I Nyborg gamle færgehavn på den yderste mole, ses i år (2013) den sortgrå ryle, som ikke er almindelig i Danmark, men oftest ses om vinteren på klippe/stenholdige kyster, især på større stenmoler ved havne. Den sortgrå ryle tilbringer meget tid med at afsøge stenene ved vandkanten for tanglopper og andre fødeemner. De pipper forsagt til hinanden, medens de elegant hopper rundt på granitstenene og med fare for at blive skyllet i havet når de kraftige bølger slår ind over molens sten. Fuglen er meget lidt sky og lader sig let iagtage - vel at mærke når man får øje på dem - de gør ikke noget stort væsen af sig og man skal være heldig at se dem og også vide hvor de holder til. Samme sted holder der også et par skærpibere til - en lille brunlig drossellignende fugl - se foto af denne og de sortgrå ryler i fotoserien.

Link til natursider: http://www.fugleognatur.dk/