Vandstær.

Ved den brusende Silke Å ved Brahetrolleborg på Sydfyn ses i det sene efterår og om vinteren ofte 1 eller 2 vandstære. De kaster sig ned i det hvirvlende vand og svømmer under vandet på jagt efter vandløbets insekter og larver. Vel oppe igen sætter den sig gerne på sin favoritsten og får vejret igen. Samtidigt vipper den i benene, laver sine karakteristiske små sjove vip alt imens man kan se de kridhvide øjenlåg blinke ned over øjet. Selv på lang afstand i mørket helt nede ved åen og ofte i skygge, kan man se dette "hvide signal" med de blinkende hvide øjenlåg. Dette års vandstær ved åen er desuden ringmærket på det højre ben. Dette videoklip er fra den 20. februar 2013. 

Link til natursider: http://www.fugleognatur.dk/