Havørneparret i og ved deres rede i Ravnholt Skov 11-05-2014 - altså 18 dage efter mit første foto fra den 24-04-2014. Denne nye billedeserie fra den 11-05-2014 viser lidt tydeligere havørneparrets yngelpleje, hvor den ene nusler i reden med redemateriale, fødehåndtering og fodring m.m., medens den anden holder vagt og tager sig en "slapper". Fotoet er taget med en digital 2000mm. telelinse fra kommunevejen der går gennem Ravnholtområdet, også den dag desværre skyet og lidt mørkt i vejret. Havørneparret har brug for fred og ro og man må ikke nærme sig redeområdet ad f.eks. skovvejene - bliv væk og brug i stedet kikkert og kamera fra afstand på asfaltvejen! NB! Se i link ovenfor i tekstafsnittet med DOF live web-kamera fra havørnereden på Lolland - så kan man ikke komme tættere på disse spændende rovfugle.