Klintholm Strand set mod Syd og stien ned til kalkgravene og vandhullerne med bestanden af de meget sjældne klokkefrøer, som denne lune stille aften gav mig en oplevelse for livet med deres helt egen unikke "klokkekoncert". De mange klokkefrøers "kvækken" minder om kirkeklokker, som høres langt væk. Lydene forbinder man slet ikke med lyde fra frøer - det skal opleves - bedst en vindstille lun tidlig aften i foråret eller forsommeren. Man kan nemt gå helt hen til vandhullerne, sætte sig ned og bare nyde denne enestående naturoplevelse. Jeg sad der i 3½ time og så og lyttede og fotograferede og videofilmede frøerne. Se i menupunkterne med andre dyr og padder, hvor alle fotos og videoer + links kan ses og høres. Foto fra 28-04-2014.