Tema og indhold

Sorte Sø i Diernæs Skov på Sydfyn.

Denne min hjemmeside nummer 2 omfatter min store interesse for naturen og dens vidunderlige univers.

Desuden har min interesse for fotografering også ført til, at jeg tidligere har malet en mængde malerier, som du kan se her på siden.

Menupunkterne herunder rummer et væld af fotos af:

Fugle, insekter og andre dyr.

Natur & landskaber m.v.

Mine egne malerier.

Se de næsten 1800 fotos og mange videoklip fra naturens verden nedenfor....

Rød Glente aften/nat koloni på Midtfyn!

Læs nedenfor reportagen og se fotografierne fra mit og andre ornitologers besøg ved en lokalitet, hvor man kan se rovfuglen Rød Glente ankomme i stort tal og overnatte samlet i den lille skov Lindholm syd for Allested på Midtfyn januar 2015.

Jeg var med til at registrere den lille sensation, at man nu på Fyn kan iagttage de røde glenter flyve ind til overnatning i træerne i skoven ved Lindholm syd for Allested.

Den 21-01-2015 talte vi i alt 20 røde glenter flyve ind til træerne for at sove samlet, som disse rovfugle gør. Man har andre dage set helt op til 29 fugle.
Den røde glente er jo en fugl som man først i de senere år har set flere og flere af i Danmark (f.eks. 10-11 ynglepar på Fyn).
 
Her i januar har man talt 268 overvintrende fugle i hele DK - en ny rekord!
 
Klik på linket og læs om fuglen og fotoreportagen fra stedet hvor vi alle nød synet af disse smukke og elegant flyvende rovfugle.
Du kan også se fotos i fotoalbummet nedenfor med de røde glenter fra mit besøg på stedet den 21. januar 2015.
 
Den røde glente lever primært af ådsler - derfor ser man den ofte ved store vejsystemer (motorveje/hovedveje), hvor der jo ofte blive påkørt mange slags dyr.
 
Sovepladsen ved Lindholm og ankomsten af glenterne ses fint fra den lille blindvej Lindholmgyden - fuglene ankommer i tidsrummet 14.30 indtil 16.30 - de fleste omkring kl. 15.30 - 16:15.
Her er linket til reportagen:

http://www.doffyn.dk/upload/file/sovepladsforrodeglenter2015.pdf

Se og læs også på min anden hjemmeside:

Her er et link til min anden hjemmeside, som rummer fotos og fortællinger fra nogle af mine rejser og store historiske interesse:

http://www.dalnaes.dk/

Mine vigtigste rejser har haft temaer som naturoplevelser, vandring, fotografering - men ikke mindst temaer med historisk baggrund.

Jeg besøgte Skotland i 2002 på en rejse der varede i 6 uger. 

Irland/Dublin besøgte jeg i 2009.

Tjekkiet og Prag har jeg besøgt 2 gange - I dette menupunkt har jeg fortalt dette lands historie under primært Anden Verdenskrig. Et meget omfattende fotomateriale (over 300 fotos) og dokumentarisk historisk materiale.

Mit sidste rejsetema var en 4 ugers tur i maj/juni 2013, gennem Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig. Turens primære tema var at besøge de historiske krigsskupladser og slagmarker fra Første Verdenskrig og anden Verdenskrig primært i Belgien/Ypres området og Somme slagmarkerne og Normandiet og D-Dag området.
Desuden var naturoplevelser også en stor del af turens mål bl.a. i det smukke Bretagne i det nordvestlige Frankrig.

Endelig rummer den anden hjemmeside adskillige menupunkter med spændende historiske beretninger og temaer fra Første og Anden Verdenskrig - herunder et tema med udløb til mit besøg på Hebriderne i Skotland.

Men klik på linket og se og læs denne hjemmesides enorme indhold af rejsemæssig og historisk materiale - herunder et væld af fotos m.m.

God fornøjelse!

Tommy Dalnæs. 

Skestork
Denne skestork holdt til i Bøjden Nor i flere måneder i 2013.
Blåbåndet Pragtvandnymfe
Ved åen i Syltemade Ådal på Sydfyn ses der hvert år en stor bestand af disse smukke nymfer - her en han i al sin pragt.
Dueurtsværmer
Denne dagsommerfugl hører til sværmerne og jeg var heldig at fotografere denne på en kløverblomst med samme farve som dyret.
Rådyr Kid
Foto fra Lindkær Mose ved Ravnholt på Midtfyn.
Solnedgang ved Vadehavet.
Stille sensommer solnedgang med lyden af fårenes brægen ved digerne nær grænsen til Tyskland.

Videoklip med en Brun Mosaikguldsmed som er i færd med at lægge æg...

Mageløs oplevelse at se denne hun af Brun Mosaikguldsmed lægge æg i mudderet i mosen ved Høbbet nær Svannike Bakker på Sydfyn

God fornøjelse med besøget på mine 2 hjemmesider - Se de tusindvis af fotos med spændende beretninger tilføjet både tekstafsnittene og ved hvert foto ---- Med venlig hilsen

Tommy Dalnæs